Fernandinho: Den bedst mulige start
Manchester City vandt her til aften med 3-0 over de forsvarende mestre, Chelsea, og brasilianske Fernandinho stod for kampens tredje og sidste mål.
Efterfølgende ville midtbanemanden dog meget hellere snakke om sejren og starten på sæsonen end om målet.
– Det var en god start. To sejre i to kampe, seks mål og nul lukket ind. At besejre de forsvarende mestre? Det er den bedste måde at starte på, siger Fernandinho til BBC og tilføjer:
– Man kan se på banen, at alle arbejder hårdt i løbet af ugen til træning og herefter til kamp. Vi har to sejre nu, og jeg håber, at vi kan fortsætte, for vi kæmper med om titlen.
– Det er en god sejr, for det er et godt hold, men vi har et stærkt hold, og vores hold er også godt.
Sergio Agüero og Vincent Kompany var kampens to andre målscorere.