Annonce
Annonce
plbold.dk
Palace vil forlænge med ombejlet komet
Crystal Palace er i øjeblikket desperate efter at få forlænget aftalen med klubbens helt store midtbanehåb, Jonathan Williams, der er i søgelyset hos en række af de helt store Premier League-klubber. Det hævder The Mirror.
Arsenal, Everton og Manchester City er blot nogle af de klubber, der skulle have et godt øje til 20-årige Jonathan Williams, og nu vil midtbanespillerens arbejdsgiver gardere sig mod et eventuelt salg ved at tilbyde nogle lukrative kontraktforhold.
Crystal Palace går derfor angiveligt i disse dage og forhandler med Williams og hans agent om en ny og forbedret kontrakt.
Den unge englænder går i øjeblikket og døjer med ankelproblemer, som han pådrog sig helt tilbage i september måned.
Annonce