Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

XI: Premier League-stjerner der kostede under £10m

12.08.2015 Kl. 14:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gareth Bale slog i 2013 verdensrekord for den dyrest handlede fodboldspiller nogensinde, da han skiftede Tottenham ud med Real Madrid i en handel, der kostede spanierne £80-85m. 

Flere og flere spillere handles til efterhånden astronomiske beløb – selv i de mindre Premier League-klubber.

Der findes dog også eksempler på spillere, der er kommet til Premier League for markant mindre summer, hvorefter de er blevet stjerner i verdens største liga.

Squawka har lavet en startopstilling med 11 spillere, der kostede under £10m, hvilket i dag svarer til godt 100 millioner danske kroner.

Thibaut Courtois (Chelsea) – £7.9m fra Genk
Efter flere år på lån i Atletico Madrid, har Courtois sat sig solidt på målmandsposten i Chelsea, hvor han endda slog den mangeårige stjernekeeper Petr Cech af pinden.

Branislav Ivanovic (Chelsea) – £9m fra Lokomotiv Moskva
Serberen kom til Chelsea i 2008 og har siden spillet over 200 kampe for de engelske mestre, mens han også to gange har været på årets hold.

Vincent Kompany (Manchester City) – £6m fra Hamburger SV
To Premier League-titler og to pokaltitler er bare noget af det, belgieren har opnået i sin tid i Manchester City, hvor han har spillet 205 kampe.

Laurent Koscielny (Arsenal) – £8.5m fra Lorient
Franskmanden har gennem sine godt 150 kampe for Arsenal udviklet sig til at være en af ligaen absolut bedste stoppere.

Cesar Azpilicueta (Chelsea) – £7m fra Marseille
Spanieren er blandt Mourinhos mest solide spillere på det nuværende mesterhold.

Aaron Ramsey (Arsenal) – £4.8m fra Cardiff
Ramsey er, når han er skadesfri, blandt de absolut bedste midtbanespillere i Premier League, hvilket han i flere sæsoner har bevist.

Yohan Cabaye (Newcastle) – £4.3m fra Lille
Cabaye er netop vendt tilbage til Premier League efter et ophold i PSG. Spillede en afgørende rolle i sin Newcastle-tid.

Kevin Mirallas (Everton) – £6m fra Olympiakos
Kantspilleren har ry for at være en uforudsigelig spiller, der kan give de fleste forsvarsspillere problemer.

Nacer Chadli (Tottenham) £7m fra Twente
Kun Eden Hazard og David Silva kan nævnes som midtbanespillere, der lavede flere mål end Chadli i sidste sæson.

Philippe Coutinho (Liverpool) – £8.5m fra Inter
Brasilianeren har gang på gang fået Liverpool-fansene til at juble og undre sig over, hvorfor Inter slap ham så billigt.

Christian Benteke (Aston Villa) – £7m fra Genk
Angriberen er netop skiftet til Liverpool for hele £32.5m. En særdeles god handel af Aston Villa i sin tid. 

De omtalte 11 spillere kostede blot £76m at hente til Premier League.

Af andre spillere, der blev hentet for under £10m, kan også nævnes Martin Skrtel, Jan Vertonghen, Leighton Baines, Gylfi Sigurdson og Fabian Delph.

 

Annonce