Lukaku til holdkammerat: Du skal score flere mål
21-årige Ross Barkley blev matchvinder mod Southampton i weekenden, da han scorede til 3-0 på St. Mary's Stadium kort før slutfløjt.
Den talentfulde midtbanespiller havde tidligere leveret en fremragende assist til Romelu Lukakus mål. Helt tilfældigt var det dog ikke.
Den belgiske angriber afslører nemlig, at han og Barkley har haft en samtale om niveauet for den indeværende sæson – og det var netop mål og assists, Lukaku ønskede at se mere til fra sin holdkammerat.
– Jeg fortalte ham i starten af sæsonen, at han er nødt til at score flere mål og levere flere assists, fortæller Lukaku til Liverpool Echo.
– Han er snart 22 år gammel, og han er nødt til at komme op på det samme niveau som de bedste spillere i Premier League, fordi han netop har kvaliteterne til det.
Både Ross Barkley og Romelu Lukaku havde flere store målchancer i opgøret, og manager Roberto Martínez roste selvsagt de to Everton-profil for deres præstationer efterfølgende.