Agbonlahor: Amavi har hele pakken
Tidligere på sommeren hentede Aston Villa Jordan Amavi i Nice, og ifølge Agbonlahor er franskmanden allerede en af de bedste på Villa-holdet.
– Jordan Amavis navn er på alles læber i øjeblikket. Han har været fremragende til træning – og jeg synes også, at han gjorde det godt mod Bournemouth og Manchester United, fortæller Agbonlahor ifølge Birmingham Mail og tilføjer:
– Efter min mening er han allerede en af de bedste på holdet. Han elsker at angribe og komme over flanken – med høj fart. Han er stærk, modig, beggefodet, og han forsvarer ligeledes rigtig godt. Jeg vil mene, at han er en komplet venstreback – og han bliver kun bedre.
Aston Villa har været et af de mere aktive mandskaber på transfermarkedet denne sommer. Udover Amavi har The Villans også hentet Idrissa Gueye, Jordan Ayew, Jordan Veretout, Adama Traore, Rudy Gestede, Scott Sinclair, Mark Bunn, Jose Angel Crespo og Micah Richards til klubben.