Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny MLS-klub vil have Ronaldo og Rooney

12.08.2015 Kl. 12:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Los Angeles Galaxay kan se frem til at få en ny rival, når sæsonen i 2018 går i gang. Los Angeles Football Club er blevet etableret og erstatter Chivas USA, og den kommende MLS-klub har store ambitioner.

Los Angeles Football Club er drevet af 22 velhavende personer rundt omkring i verden, heriblandt Magic Johnson (tidligere NBA-spiller), Chad Hurley (medejer af Youtube) og Vincent Tan (ejer af Cardiff City).

Daily Mirror hævder, at klubben allerede har udset sig klubbens første store signing – nemlig Cristiano Ronaldo. Men det stopper ikke her. Som angrebsmakker til den portugisiske verdensstjerne vil de hente Wayne Rooney.

En kilde tæt på den nye MLS-klub fortæller til Daily Mirror, at ledelsen i LAFC er overbeviste om, at de kan hente Cristiano Ronaldo.

– Der er en besættelse i klubben om at hente Cristiano Ronaldo. På det tidspunkt vil ligaen være endnu stærkere. Han vil være en franchise spiller for dem, og de er af den overbevisning, at de kan sælge ham 'den amerikanske drøm'.

Wayne Rooney er også en af klubbens store drømmesignings, og de er også overbeviste om at kunne lokke Manchester United-angriberen til det amerikanske, da han ofte rejser til Los Angeles, når han skal holde ferie.

Annonce