Zabaleta: Vi må vise samme attitude
Manchester City-forsvareren Pablo Zabaleta har advaret sine holdkammerater om, at de må gribe lørdagens opgør mod Crystal Palace an med samme attitude, som de viste i Liverpool-kampen.
Manuel Pellegrinis mandskab kæmpede sig tilbage i kampen mod Liverpool efter at have været bagud 0-1, hvor de vendte det til en 2-1 sejr på Boxing Day – til stor lettelse for Etihad Stadium. Zabaleta er målbevidst om, at City ikke vil droppe deres spil og attitude forud for the Eagles’ besøg.
LÆS OGSÅ: Johnson er fortrøstningsfuld
Zabaleta udtaler følgende til de engelske medier:
– Det var en massiv sejr. Vi spillede imod et meget stærkt Liverpool-mandskab, og det var virkelig vigtigt at få de tre point og forsætte med at vinde vores hjemmebanekampe. Jeg synes, vi gjorde et godt stykke arbejde.
– Vi gør det rigtig godt i øjeblikket, hvor vi er ét point bagud i forhold til førerholdet Arsenal, og derfor er Crystal Palace-kampen også en nøglekamp. Vi er meget komfortable, og vi føler os godt tilpas og har massiv selvtillid.
Han tilføjer til sidst:
– Nogle gange bliver der snakket om, at vi er nødt til at forbedre vores præstationer på udebane, men vi havde en god sejr hos Fulham, og vores næste kamp er hjemme mod Crystal Palace, så vi er nødt til at få et godt hvil og være klar til den kamp.