Johnson er fortrøstningsfuld
Liverpool-forsvareren Glen Johnson har insisteret på, at The Reds kan vinde Premier League-titlen denne sæson.
Liverpool røg ned på 4.pladsen i ligaen på Boxing Day efter at have lidt et 2-1 nederlag til Manchester City på Etihad Stadium, hvor man nu er tre point efter førerholdet fra Arsenal.
Alligevel er Johnson fortrøstningsfuld omkring, at han og hans Liverpool-holdkammerater vil rejse sig fra deres skuffelse og vende tilbage til de vindende dyder.
Johnson udtaler følgende til Liverpool Echo:
– Vi fortjente ikke at tabe denne. Præstationen fortjente helt klart mindst ét point. Selvfølgelig kom vi under pres på visse tidspunkter, men det er en naturlig ting, når du spiller mod Manchester City på deres hjemmebane. Men vi håndterede de fleste ting godt.
– Vi spillede op til vores spilleplan næsten perfekt. Vi fik desværre bare ikke nogle point ud af det til sidst. Vi havde nogle virkelig gode chancer, og vi er skuffet over ikke at få noget med fra denne kamp rent pointmæssigt.
Raheem Sterling bragte Liverpool foran 1-0 midt i 1.halvleg, men målet blev helt fejlagtigt annulleret. Johnson udtaler følgende om denne situation:
– Jeg har set Raheems annulleret mål. Du kan ikke engang forsvare linjedommeren efter dette. Det er bare latterligt. Nogle gange forsvarer kommentatorerne dommerne ved at sige, at det er svært at dømme, når to spillere er i den samme linje af græsset. Men de var tre yards fra hinanden – ikke engang tæt på hinanden.