Roberto Martinez forventer flere nyindkøb
Kenwright har været genstand for meget kritik fra en del af klubbens fans, der mener, at han ikke har været aktiv nok på transfermarkedet.
En gruppe supportere havde fået et fly til at flyve over St. Marys i løbet af Evertons 3-0-sejr over Southampton i lørdags, med budskabbet: "Kenwright og Co: Tid til at gå.".
Everton har været en af de mindst aktive klubber i dette transfervindue, hvor de kun har hentet midtbanespilleren Tom Cleverley fra Manchester United og kantspilleren Gerard Deulofeu fra Barcelona.
Men Martinez, der forventes at kunne fuldføre købet af den argentinske forsvarsspiller Ramiro Funes Mori denne weekend, forventer, at der kommer flere spillere ind og siger, at hans formand har hans fulde opbakning, hvad det angår.
– Vi er en stor klub, med en stor fanbase. Vi er alle emotionelle. Vi vil vinde fodboldkampe, sagde Martinez.
– Men set fra mit synspunkt, var de 3000 udebanefans mod Southampton ellevilde for resultatet. Det er vigtigere end beskeden.
Roberto Martinez har været manager for Everton siden 2013, hvor han forinden havde stor succes i Wigan Athletic.