Jacob Hansens spiltip på Aston Villa - Manchester United
Fredag 20.45
Aston Villa – Manchester United (1-0) X, 32 units – Odds 3,40 Tipico
Aston Villa – Manchester X, 28 units – Odds 3,80 Tipico
Samlet odds = 1,79
Præcis som i Dagens Spilforslag kaster jeg mig ud i et kombinationsvæddemål på fredagens Premier League-kamp, der går på, at Aston Villa trods alt kan drille Manchester United så meget, at et eventuelt nederlag vil høre til de spinkle.
Først lige en begrundelse for, hvorfor et-tallet helt udelukkes; Villa har ikke vundet sæsonens første to kampe siden 1999. De har ikke slået United på hjemmebane siden 1995. De har kun vundet én af deres seneste 10 kampe mod et hold fra top seks. At ødelægge tre serier på én gang er selvfølgelig ikke umuligt, men samtidig tvivler jeg slet og ret på, at de er stærke nok til at besejre Manchester United. Deres hold er ikke bedre nu, end det har været i 20 år!
Når jeg alligevel ikke tør tone rent flag på to-tallet, skyldes det, at United i sidste sæson langt fra var nogen magtfaktor på udebane. De vandt kun seks kampe på fremmed græs, hvilket var færrest af alle i top otte. Til gengæld spillede de otte af de 19 udekampe uafgjort, blandt andet hos Villa, selvom de i en halv time var 11 mod 10. Kun Sunderland spillede flere udekampe uafgjort.
Kun én af deres seks udesejre blev hentet med mere end én scoring i overskud, og den kom hos håbløse QPR på en scoring i dommerens tillægstid.
I sidste weekend virkede de aldeles tilfredse med at holde fast i deres føring over Tottenham på et forholdsvis tidligt mål, fremfor at blæse af sted efter at øge føringen, og det var i øvrigt ikke engang et mål, de selv scorede. Faktisk var de vel ikke specielt farlige set over de 90 minutter, var de?
Da jeg ikke kunne beslutte mig for, hvad der bedst kunne betale sig af de to ovennævnte væddemål, blev det i sidste ende en kombination, som trods alt stadig giver fine odds 1,79, hvilket ville have givet gevinst i 13 af Uniteds 19 udekampe i sidste sæson.
Læs her, hvordan Sky Sports' Paul Merson tror, at den kommende runde forløber!