Rodgers forventer spillersalg
Liverpool har hentet mange spillere i dette transfervindue, og flere af dem er gået direkte ind i startopstillingen, hvilket har skubbet enkelte spillere længere ned i hierarkiet.
Fabio Borini, Mario Balotelli, Lucas Leiva og Jose Enrique regnes som spillere, der ikke længere har en fremtid i Liverpool. De fire spiller bliver da også jævnligt sat i forbindelsen med andre klubben, og Brendan Rodgers forventer også, at Liverpool sælger ud, før transfervinduet smækker i.
– Jeg er næsten sikker på, at nogle af vores spillere skifter. Det er naturligt på dette tidspunkt af sæsonen, fortalte den nordirske manager på et pressemøde ifølge Daily Mirror.
– Det står meget klart, at spillerne skal forstå præcist, hvor de står i forhold til truppen. Vores holdånd er stærk, og det er fint, men det er naturligvis en svær situation på grund af transfermarkedet stadig er åbent til slutningen af måneden.
– Der vil altid være rygter, men jeg er rimelig sikker på, at der kommer til at ske noget for de spillere, som jagter spilletid.