Cleverley modtager ros fra Moyes
David Moyes uddeler nu store roser til Tom Cleverley for hans – i hans optik – fine halvsæson.
Manchester United-fansene har længe skreget på en ny midtanedirigent, og Tom Cleverley har måttet lægge ører til stor kritik fra selvsamme fanfraktion. David Moyes deler dog bestemt ikke mange af fansenes holdning til klubbens 24-årige midtbanespiller.
– Vi har været nødsaget til at ændre en lille smule, men Tom (Cleverley, red.) er en, vi rigtig godt kan lide. Han er begyndt at give os energi, og han er også ret erfaren af en ung spiller at være, mener Manchester United-bossen.
– Vi bliver ved med at tale om at få flere mål, men gange synes jeg, at folk overser, hvad han kan gøre. Hans pasningsstatistikker er fantastiske, og han arbejder hårdt for holdet, lyder det afslutningsvis fra David Moyes i et interview med The Mirror.
Tom Cleverley har i denne sæson medvirket i 14 ud af de 18 afviklede Premier League-kampe.