Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Sådan stiller United op mod Tottenham i åbningskampen

05.08.2015 Kl. 08:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

United har haft tralvt i det endnu ikke overståede transfervindue, og har hentet fem nye indkøb i forsøget på at kunne mønstre et gedigent forsøg på at udfordre Chelsea og co. for Premier League-titlen. 

Der forventes at blive luget endnu mere ud i Old Trafford, mens man også forventer at United vil handle endnu mere før transfervinduet lukker 1. september. 

Målmand: Louis van Gaal indrømmede forleden, at David de Geas fremtid i Manchester United er langt fra sikker, og Real Madrid har været sat i forbindelse med spanieren hele sommeren. Til trods for spekulationen var De Gea dog med United i USA på træningslejr, og burde starte mod Tottenham. 

Forsvar: Matteo Darmian har spillet meget i preseasonen for Manchester United efter sit skifte fra Torino i juli og italieneren forventes at få sin Premier League debut på højrebacken mod Spurs. I den anden side ligner Luke Shaw. I midten har van Gaal fortalt, at Daley Blind starter, hvilket betyder, at Chris Smalling og Phil Jones skal kæmpe om den anden plads. Her mener Sky, at Smalling vinder duellen da han sluttede sidste sæson stærkere end sin landsmand. 

Midtbane: Indkøbene af Bastian Schweinsteiger og Morgan Schneiderlin har gjort Uniteds centarle midtbane langt bedre, men Michael Carrick beholder nok pladsen. United mistede kun én af de Premier League-kampe, som Carrick startede i sidste sæson, og han forventes at blive partner med Morgan Schneiderlin, der i preseason har set mere klar ud end Bastian Schweinsteiger. 

Angreb: Van Gaal har bekræftet sine planer om at give Wayne Rooney sin foretrukne angriber-position, og den 29-årige angriber bliver spidsen i angrebet mod Tottenham. Det nye indkøb Memphis Depay har hovedsageligt ligget lige bag angriberen i preseason, hvilket forventes at fortsætte lørdag, hvor Juan Mata og Ashley Young formentlig tager kanterne. 

Annonce