Arsenal-profil overvejer at smutte
The Mirror lader sig fortælle, at Arsenals franske højreback, Bacary Sagna, kraftigt overvejer at forlade London til sommer.
Arséne Wenger er i øjeblikket desperat for at få forlænget kontrakten med 30-årige Sagna, der har kontraktudløb til sommer.
Selvom landsholdsbacken har optrådt i Arsenals klubfarver i snart syv år og han umiddelbart fortsat ser ud til at trives, er intet sikkert i forhold til en kontraktforlængelse.
Bacary Sagna har således økonomisk set langt mere lukrative kort på hånden i forhold til at slutte sin karriere i en tyrkisk eller fransk klub. Den tidligere Auxerre-spiller skulle sågar også have fået henvendelser fra klubber, der har base i Mellemøsten. Det skriver The Mirrror.
Lige nu går tiden dog med at nå til enighed om en to-årig kontraktforlængelse i hans nuværende klub, Arsenal, hvor han har spillet siden 2007.