Pellegrini om Sterling: Han fortjener ikke kritik
Efter en lang transfersaga kunne Raheem Sterling den 12. juli færdiggøre sit skifte til Manchester City, der har betalt £49 millioner for den unge englænder.
Han er blevet udsat for meget kritik, især af Liverpool-fans, som er af den overbevisning, at han har valgt Manchester City pga. pengene. Ifølge flere engelske medier har han skrevet under på en femårig kontrakt med en ugeløn på godt £180,000.
Den kritik er Manchester City-manager, Manuel Pellegrini, ikke enig i.
– Han har tilpasset sig rigtig godt. Han ville til Manchester City, fordi han ville have en ny udfordring. Det skal han ikke have kritik for, siger Pellegrini til Sky Sports og tilføjer:
– Han arbejder hårdt, og det er nemt for de gode spillere at tilpasse sig holdet. Jeg spår ham til at få succes i sin første sæson, slutter City-manageren.