Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Manchester City er ikke færdige på transfermarkedet

11.08.2015 Kl. 07:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den spanske landsholdsspiller, David Silva, var kampens bedste spiller sammen med Yaya Touré, og det glædede Manuel Pellegrini, som efter 3-0-sejren over West Bromwich hyldede den lille playmaker.

– Det var meget vigtigt at starte sæsonen med en sejr og vinde på den måde, vi gjorde. At score mål og spille rigtig godt uden at give West Bromwich nogen store chancer var meget tilfredsstillende, lød fra Pellegrini efter kampen, da han blev interviewet.

– Jeg nyder at se de teknisk dygtige spillere gøre det godt. David spillede virkelig godt – specielt i første halvleg. Det var en utrolig præstation. Han lavede ikke nogen fejl.

Selvom Manchester City allerede har brugt rigtig mange millioner på Fabian Delph, Patrick Roberts og ikke mindst Raheem Sterling, er Pellegrini ikke færdig på transfermarkedet.

– Hvis vi kan, skal vi forstærke vores hold, fordi vi skal spille med i fire turneringer. Kan vi hente spillere, som kan forstærke holdet, vil vi gøre det. 

Annonce