Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-profil: Det føles som om jeg flyver

10.08.2015 Kl. 09:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester kom godt fra land, da de besejrede et svagt Sunderland-mandskab med 4-2 i weekenden. Det kunne meget vel være blevet en endnu større sejr, men alligevel er The Foxes yderst tilfredse.

En af kampens store oplevelser var Leicester-kantspilleren, Riyad Mahrez, som scorede to mål og konstant udfordrede Patrick van Aanholt på Sunderlands venstre back. Afrikaneren er vild med at spille på King Power Stadium, som var ellevilde med Leicesters præstation i lørdags.

– Vi skal fortsætte. Når jeg spiller på dette stadion føles det som om, at jeg flyver. Jeg er meget stolt og glad for at vinde kampen. Når jeg scorer to mål i de første 25 minutter, begynder jeg at tænke, måske jeg kan lave hattrick, fortæller Mahrez, som faktisk var tæt på at lave hattrick, men stolpen var i vejen.

– Jeg var ikke egoistisk, jeg tænkte på holdet, og så måtte det bare komme. Det gjorde det ikke, men jeg er glad. Vi skal fortsætte sådan her, for vi gjorde det rigtig godt.

Leicester og Mahrez skal i aktion igen på lørdag, når West Ham tager i mod på Boleyn Ground. 

Annonce