Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Telegraph: Costa stadig i spil til Swansea-kamp

07.08.2015 Kl. 06:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho måtte se bort fra Diego Costa, da der i sidste weekend blev spillet Community Shield. Den spanske angriber døjede med en forstrækning, og Mourinho udtalte efterfølgende, at sidste sæsons topscorer for The Blues var tvivlsom til første spillerunde i Premier League.

Nu der er blot én dag til at kampen spilles, og der er fortsat uvished omkring Costa, men den tidligere Atlético Madrid-bomber er optimistisk og håber, at han kan komme igennem dagens træning uden smerter. Det skriver The Telegraph.

Kan han træne uden smerter i dag, er der også en chance for, at Mourinho vil benytte sig af ham i morgendagens kamp.

De to alternativer, Radamel Falcao og Loïc Remy, så ikke skarpe ud mod Arsenal i sidste weekend, og derfor foretrækker Mourinho uden tvivl at have en fit Costa med fra start.

Omvendt vil Chelsea-manageren dog passe meget på Costa, som har haft svært ved at slippe af med diverse forstrækninger i løbet af det seneste halvandet år. I anden spillerunde venter der en svær udekamp på Etihad Stadium, og det er muligt, at Mourinho vil vælge at spare Costa til den kamp. 

Annonce