Carragher: Bare rolig, Mourinho - rivalerne kan ikke true jer

£252,2 millioner – så meget har Arsenal, Manchester-klubberne, Tottenham og Liverpool brugt i forsøget på at lukke hullet op til Chelsea denne sommer. De mange har tydeligvis irriteret José Mourinho, men han skal slappe af: ikke én af de spillere, som rivalerne har købt, ville træde ind i Chelseas startopstilling.

Det er lige meget, om man taler om Bastian Schweinsteiger, Raheem Sterling, Petr Cech eller Christian Benteke. Ingen af dem har niveauet til at komme valsende ind på Stamford Bridge og tage pladsen fra en af de spillere, der hjalp Chelsea til mesterskabet i sidste sæson.

Schweinsteiger blev verdensmester for 13 måneder siden, og han ankommer til England med et utroligt CV, men han er 31 nu og har småskavanker. Han er ikke en 26-årig, der er tæt på at sit fulde potentiale, og Mourinho ville ikke vælge ham frem for Nemanja Matic eller Cesc Fàbregas.

Cech har været Arsenals eneste sommersigning, men han er i Mourinhos øjne ikke en bedre målmand end Thibaut Courtois, ellers havde han stået mellem stængerne hos The Blues i dag. Liverpool, som leder efter mål, har hentet Benteke, men er han på Diego Costas niveau endnu? Nej.

Sterling er måske den eneste spiller, som ville banke på til Chelseas hold, men så skulle han kæmpe med Eden Hazard, som, Mourinho mener, er bedre end Cristiano Ronaldo.

Jeg har fulgt handlerne i transfervinduet, og jeg har endnu ikke set et køb, hvor jeg tænker ”wow”. Med alle de penge, som vores klubber har nu, kan vi ikke sige, at de har købt nogen fra allerøverste hylde.

Kig på Manchester City for eksempel. Sterling er en rigtig dygtig spiller, og han vil overtage Samir Nasri eler Jesus Navas’ plads, men er det nok til at føre dem tilbage på førstepladsen? Hvad sker der, hvis Sergio Agüero får en skade – det siger historikken jo, at han gør? Kan Wilfried Bony give dem samme trussel?

Citys to største problemer sidste år var det centrale forsvar og den centrale midtbane. De har de økonomiske kræfter til at udfordre Chelsea, så jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke er gået efter Atlético Madrids Diego Godin som makker til Vincent Kompany, som stadig er en fantastisk forsvarsspiller, men han er måske nået dertil, hvor han skal koncentrere sig om sit eget spil.

Fabian Delph er en god spiller, og han tilføjer energi, som har været savnet, men Paul Pogba var ham, der skulle have erstattet Yaya Touré på lang sigt. Touré har ført City til to titler, men han er 32 nu, og jeg kan ikke se, at han har energien til at gøre det igen.

I en anden del af byen har Louis van Gaal brugt mere end £200 millioner, siden han kom til Old Trafford. Det har ført dem tættere på førstepladsen, men de mangler stadig bredde i angrebet og i den bagerste kæde – specielt nu med David de Gea-sagaen.

Han var grunden til, at de nåede top fire i sidste sæson, men van Gaal synes ikke, at han har den rette mentalitet til at starte inde mod Tottenham. Situationen kan kun blive en stor bekymring. Van Gaals bedrift var sidste år at føre United tilbage i top fire. I år vil Uniteds fans have mesterskabet, men de får de ikke. Hvorfor? Hvis jeg skriver Uniteds stærkeste startopstilling ned for at se hvilke spillere, Mourinho ville vælge til Chelsea, tror jeg kun, at han vil overveje Wayne Rooney i stedet for Costa.

Vi kan alle nævne Chelsea stærkeste XI uden at tænke to gange, og under forudsætning af at de alle spiller størstedelen af kampene i den nye sæson, kan jeg kun se Mourinho vinde Premier League for fjerde gang. Han er ikke en manager, som laver ændringer. Når Mourinho har den rette formula, holder han fast ved den, og det illustreres ved at 10 af hans spillere fik mere end 40 kampe i sidste sæson.

Chelseas inaktivitet kan dog give Mourinho en smule angst. Det er ikke noget problem ikke at købe spillere, som skal forstærke startopstillingen. Det er derimod et problem, at der ikke er blevet købt spillere til bredden. Idet startopstillingen næsten giver sig selv, kan det medføre at spillerne begynder at hvile på laurbærrene

I løbet af de seneste år er truppen blevet smallere. Jeg var ikke den store fan af Andre Scürrle, men han kunne pludselig lave et mål eller en nøgleaktion. Juan Cuadrado, hans erstatning, har indtil videre været et dyrt fejlkøb, og han har intet givet til holdet. Hvor meget vil Radamel Falcao tilføre? Jeg så aldrig noget tegn i hans sæson på Old Trafford på den spiller, som ødelagde Chelsea i den Europæiske Super Cup for nogle sæsoner siden. Hvis Costa fortsætter med at have problemer med forstrækninger, har Falcao så 10-15 mål i sig? Jeg er ikke sikker.

Asmir Begovic har forladt Stoke for at blive Courtois sparringspartner, men han er ringere end Cech. Mourinho har brug for en venstre back, men han vil ikke kunne finde en, der er lige så god som Filipe Luis – som kom til klubben for 12 måneder siden efter at have spillet i Champions League-finalen.

Man kan endda inddrage David Luiz og Juan Mata. Mourinho solgte dem for enorme summer, og de gjorde det dermed muligt at hente spillerne, der sikrede mesterskabet, men han har ikke længere kvalitet at sætte ind fra bænken.

Selvfølgelig kunne Chelsea ikke afvise £50 millioner for Luiz fra PSG, og jeg skal ikke lade som om, at jeg var hans største beundrer, men han var stadig en anstændig spiller.

Mourinho har udtalt, at transfervinduet er slut, men jeg kan ikke se ham komme til 1. september uden at have hentet garderinger til centerforsvaret og venstre back. Han vil ikke tillade at gå på kompromis med ambitionen om at vinde trofæ efter trofæ.

Hans indflydelse giver altid Chelsea en fordel, og inderst inde ved han, at rivalerne ikke har lavet en transfer, der vil ryste hans hold. Han vil også vide, at den største trussel til Chelseas suverænitet ikke kommer udefra. Når man ser på hans reserver, ved man, at truslen kommer indefra.