Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giroud bænkes måske mod West Ham

26.12.2013 Kl. 07:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger overvejer at smide Lukas Podolski ind i startopstillingen til dagens kamp for at give Olivier Giroud en veltrængt pause. 

Giroud har ikke scoret i fem kampe, og brændte senest Arsenals to største muligheder mod Chelsea. Så Wenger indrømmer, at det måske er tid til at få Podolski banen, efter han har været ude i flere måneder med en forstrækning.

– Podolski har ikke spillet siden den anden kamp i sæsonen. Han mangler lidt af kampformen, siger Wenger.

– Han kan kun finde den, hvis jeg bruger ham, men det er en beslutning jeg skal tage. Vi skal rotere lidt, fordi vi spiller så mange kampe lige nu.

Podolski scorede to gange mod Fulham i 3-1-sejren, men pådrog sig så en forstrækning med Fenerbache i Champions League-kvalifikationen, der har holdt ham ude siden da. Men han har kæmpet hårdt for at komme tilbage, og han var da også med på bænken mod Chelsea i mandags.

Wenger indrømmer samtidig, at fire kampe uden sejr har kostet lidt på selvtillidsbarometeret hos Arsenal. Førstepladsen er også overtaget af Liverpool, dog kun grundet en bedre målscore.

– Se, det hjælper ikke. Men lad os være seriøse. Hvis jeg havde fortalt dig, at vi ville føre ligaen over julen, da vi havde tabt den første kamp mod Aston Villa, havde du sagt til mig, at jeg ikke var rigtig klog.

– Vi er, hvor vi er. De seneste kampe har været svære. Vi har spillet mod Everton, Manchester United og Chelsea.

– Vi har lært, at det er svært at spille alle steder. Chelsea tabte ude mod Stoke. Vi skal til West Ham i en derbykamp. Vi skal sørge for, at vi helt koncentrerede omkring opgaven, fastslår Wenger.

 

 

Annonce