Martinez: For tidligt at snakke mesterskab
Everton er blot to point efter førerholdet Liverpool, og man har blot tabt en kamp i sæsonen – klubbens manager vil dog ikke snakke om mesterskabet.
The Toffees har nu to hjemmekampe mod henholdsvis Sunderland og Southampton, og klubben er allerede i top fire. Roberto Martinez vil dog ikke lade sig rive med.
– Vi er i december. Jeg vil ikke være så dum at snakke om ligaen. Det er for tidligt på sæsonen. Vi forsøger blot at være stabile i vores præstationer. Det afspejler sig også i resultaterne – kun et nederlag i 17 kampe er stabilt. Nu skal vi fortsætte udviklingen, forsætte med at arbejde hårdt. Jeg føler ikke, at vi har nået vores fulde potentiale, og det er det, der begejstrer mig. Det er det eneste fokus, vi har her i juleperioden, siger spanieren og fortsætter:
– Vil vi bare til april med så mange point som muligt. Her er det rette tidspunkt at sætte sig ned og se på målene for sæsonen.