Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Man City-juvel kan få chancen på førsteholdet

22.07.2015 Kl. 17:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den spændende unge angriber Kelechi Iheanacho vil forblive i City i den kommende sæson og kæmpe for en førsteholdsplads.

Den 18-årige nigerianer – der lagde op til Raheem Sterlings scoring og selv kom på tavlen i 2-2-kampen mod Roma – spås gode muligheder for at få chancen i Manchester City, idet The Citizens ser ud til at ville skippe Edin Dzeko og Stevan Jovetic videre denne sommer.

Men han siger, at han ikke er blevet lovet noget, selvom han blev valgt fra start af Pellegrini i kampen mod Roma.

Iheanacho håber selv, at han få lov til at smage til endnu mere førsteholdsfodbold. 

– I denne sæson, håber jeg, at være her (på førsteholdet, red.), sagde han til engelske medier.

– Jeg har trænet hårdt med dem i løbet af pre-season, og jeg håber, at det er tid for mig til at slå igennem på førsteholdet.

– Manageren har ikke lovet mig noget. Han har kun fortalt mig, at jeg skal fortsætte med at arbejde hårdt hver dag. Så indtil videre, ved jeg ikke hvad mine chancer er, men jeg ber til, at chacen kommer. I første omgang, vil jeg gerne spille mod Real Madrid.

Teenageren havde en svær første sæson i City, da en manglende arbejdstilladelse gjorde, at han ikke kunne spille indtil anden halvdel af sæsonen, selvom han måtte træne med.

Manchester City møder Real Madrid i Champions Cup-turneringen den 24. juli.

Annonce