Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis kårer: PL-klubbernes største talent

22.07.2015 Kl. 16:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Telegraph har valgt talentet ud fra kriteriet om, at spilleren ikke har været en etableret del af førsteholdet i sidste sæson, og at han er under 21.

Norwich – Josh Murphy
Den engelske U20-landsholdsspiller har allerede 20 førsteholdskampe for Norwich. Var i sidste sæson lejet ud til Wigan, men er nu tilbage hos oprykkerne.

Watford – Tommie Hoban
Den 21-årige har vist sig frem på førsteholdet i nogle år, men har endnu ikke formået at bide sig fast på oprykkernes hold. Potentialet er stort.

Bournemouth – Filippo Costa
Oprykkerne har lejet Costa i Chievo, og håbet er, at han skal være en fast del af startopstillingen i den kommende sæson.

Aston Villa – Rushian Hepburn-Murphy
Den blot 16-årige angriber blev klubbens yngste spiller i Premier League nogensinde, da han blev skiftet ind mod Sunderland i sidste sæson. Kan få flere kampe for The Villans nu, hvor Benteke skifter til Liverpool.

Sunderland – Duncan Watmore
Er færdig med at studere økonomi, og nu kan han fokusere på at slå igennem på førsteholdet. Angriberen har fanget Dick Advocaats opmærksomhed.

Newcastle – Rolando Aarons
Den hurtige offensivspiller har vist sig frem i glimt. Han har potentialet til at blive engelsk landsholdsspiller.

Leicester – Louis Rowley
Skiftede fra Manchester United i sidste sæson, og han kan være med til at udfylde hullet efter Esteban Cambiasso på den defensive midtbane.

West Bromwich – Tyler Roberts
Liverpool er angiveligt interesseret i den 16-årige angriber, men Tony Pulis har holdt fast på Roberts, som også var med på klubbens træningslejr.

West Ham – Reece Oxford
De allerstørste klubber jagtede Oxford, men det blev West Ham, som løb med forsvarsspillerens underskrift. Et af landets største talenter.

Everton – Ryan Ledson
Fik debut i Europa League i sidste sæson. Har tidligere ført Englands U17-landshold til store resultater.

Crystal Palace – Christian Scales
Venstre backen er en del af Alan Pardews trup til træningslejren i Sydafrika. Palace plejer ikke at være bange for at give unge talenter chancen, hvilket kan blive Scales store chance.

Stoke – Oliver Shenton
Fik sin debut mod Manchester City i februar og fik efterfølgende ros af Frank Lampard.

Swansea – Kenji Gorre
Har været i både Manchester United og Manchester City, men nu har han skrevet en treårig kontrakt med Swansea.

Southampton – Matthew Targett
Det nyeste skud på stammen af talenter i Southampton. Kan få chancen på venstre back, mens Ryan Bertrand er skadet.

Liverpool – Harry Wilson
England forsøgte at overtale Wilson til at skifte nationalitet, men fik i oktober 2013 debut for Wales. Han er blevet sammenlignet med Ryan Giggs.

Tottenham – Alex Pritchard
En nøglespiller for Brentford, som i sidste havde lejet ham i Tottenham, hvor han nu skal forsøge at slå til. En offensivt tænkende midtbanespiller, som var med ved sommerens U21-slutrunde.

Manchester United – Andreas Pereira
Han scorede sit første mål for United i nat, og der kan være flere i vente for brasilianeren, der i maj underskrev en treårig kontraktforlængelse.

Arsenal – Gedion Zelalem
Den offensive spiller kan slå nogle fantastiske afleveringer, samtidig med at han også dribler ganske godt. Kan meget vel få chancen i cupturneringerne.

Manchester City – Jason Denayer
Den 20-årige belgier bliver regnet som den næste Vincent Kompany. Han er allerede på landsholdet, og han får i den kommende sæson chancen for at vise sig frem over for Manuel Pellegrini.

Chelsea – Nathan
Chelsea hentede tidligere på sommeren Nathan i Atletico Paranaense for £4,5 millioner, men i første omgang er han blevet lejet ud til Vitesse i den hollandske Æresdivision. Virker som et meget spændende indkøb.

Annonce