Watford-indkøb: Et let valg
Watford annoncerede købet af den nu tidligere Napoli-spiller, Miguel Britos, tidligere i dag. Britos har underskrevet en treårig kontrakt, og han var aldrig i tvivl om, at dette var det rigtige for ham.
– Jeg ved, at Watford har spillet i FA Cup-finalen mod Everton, og at klubben har været i Premier League før, siger stopperen til watfordfc.com og fortsætter:
– Jeg kendte til klubben, fordi Pozzo-familen er kendt i Italien, og jeg snakkede med Valon Behrami, min tidligere holdkammerat i Napoli, og han fortalte mig om klubben.
– Jeg snakkede også med Pepe Reina, som sagde, at da han spillede med Liverpool mod Watford i 2007, var det en svær modstander, specielt på hjemmebanen, og han sagde gode ting om klubben og engelsk fodbold.
Britos har spillet de seneste syv år i Italien. Først i Bologna og siden i Napoli, men nu var tiden kommet til at prøve noget nyt.
– Jeg har spillet i syv år i Italien, og det har været en fantastisk erfaring. Ikke kun for mig som fodboldspiller, men også for mig som menneske.
– Jeg har altid elsket at se Premier League, så da tilbuddet fra Watford kom, havde jeg ikke brug for at tænke flere gange over det. Min ambition er at holde Watford i Premier League, og vi skal koncentrere os om at vinde hver eneste kamp.