Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om Pogba: Kan ikke få alt

20.07.2015 Kl. 08:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den franske Juventus-stjerne, Paul Pogba, har været sat i forbindelse med en række storklubber henover sommeren, men et skifte væk fra den italienske klub er endnu ikke blevet en realitet.

En af de klubber, der er blevet sat i forbindelse med den 22-årige midtbanespiller, er Chelsea, og klubbens manager, Jose Mourinho, afviser da heller ikke, at Pogba er en spiller, som man godt kunne tænke sig at have.

Men ligeledes fortæller den portugisiske manager, at stort set alle klubber vil have Pogba, og man kan bare ikke få alt, hvad man peger på.

– Pogba er en af de største spillere i verden. Pogba går ind på ethvert hold og forbedrer automatisk holdet, udtaler Jose Mourinho ifølge The Telegraph.

– Jeg tror, at alle har en interesse i Pogba. Men der er ting, som man kan gøre samt ting, som man ikke kan gøre. Jeg elsker Eiffeltårnet, men jeg kan ikke få Eiffeltårnet i min have. Jeg kan ikke engang have Las Vegas' Eiffeltårn, fortsætter Mourinho.

 

Annonce