Medie: Balotelli afvist af Inter
Liverpool hentede sidste sommer Mario Balotelli, men den italienske angriber har haft et forfærdeligt første år i klubben. Liverpool vil nu gerne af med ham, og Balotelli vil også selv gerne væk. Det kniber dog med at finde købere til problembarnet.
Derfor har han nu angiveligt selv henvendt sig til sin tidligere klub, Inter, for at høre om muligheden for at vende retur. Calciomercato.com hævder, at Balotellis agent også har holdt samtaler med Inter omkring en retur, men Inter har blankt afvist at hente Balotelli tilbage.
Inter er ifølge mediet blevet skræmt væk af Balotellis dårlige opførsel, samt han høje løn.
Liverpool er angiveligt parate til at leje angriberen ud, men The Reds kræver, at hans årsløn på seks millioner euro bliver betalt af den interesserede klub. Det har tidligere skræmt både Sampdoria og Napoli væk, skriver Forza Italian Football.