Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Fenerbahce vil handle i Tottenham

21.07.2015 Kl. 19:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tyrkiske Fenerbahce har allerede hentet Nani og Robin van Persie i Manchester United, men storklubben er angiveligt ikke færdig med at handle i Premier League.

The Sun rapporterer, at tyrkerne vil forsøge at hente Aaron Lennon til klubben. Lennon er røget helt ud af holdet i Tottenham, som han ellers har spillet 364 kampe for, hvor han har lavet 30 mål og 77 assists.

I anden halvdel af sidste sæson var han lejet ud til Everton, og på Goodison Park blomstrede han op. Toffees-fansene så ham gerne tilbage på Merseyside, men det bliver ikke muligt, eftersom Fenerbahce viser seriøs interesse.

Det vil være økonomisk attraktivt for Lennon at skifte til tyrkisk fodbold, hvor de store klubber ikke er bange for at betale dyre lønninger til udenlandske stjerner.

Lennon og Nani på de to kanter og med van Persie som frontløber virker som en yderst giftig trio, som kan være med til at sende mesterskabet tilbage til klubben.  

Annonce