Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lacazette bekræfter: Bliver i Lyon

19.07.2015 Kl. 12:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexandre Lacazette fik sit helt store gennembrud i sidste sæson, hvor han med hele 27 mål var med til at sikre Lyon en andenplads i den franske Ligue 1.

Dette har selvfølgelig fået flere klubber til at få øjnene op for den unge franskmand. Manchester United og Liverpool har kraftigst været sat i forbindelse med Lacazette, men offensivspilleren bliver i Frankrig.

– Hvad folk siger, betyder ikke så meget. Jeg kan sagtens udføre mit arbejde alligevel, indleder han over for beIN SPORTS og uddyber herefter:

– Jeg kan bekræfte over for alle, at jeg ikke har hovedet et andet sted. Jeg har allerede fortalt manageren og præsidenten, at jeg vil blive i Lyon.

– Jeg er fuldt ud besluttet på at være en del af vores projekt i denne sæson. Hvad sker udenfor, bliver udenfor. Jeg ved personligt, hvad jeg vil i denne sæson.

Lacazette var så sent som i går på måltavlen, da han blev matchvinder i 2-1 sejren over AC Milan.

Annonce