Vlaar ramt af slem skade
Ron Vlaar fik ikke forlænget sin aftale med Aston Villa og står derfor uden klub i øjeblikket. SIden kontrakten løb ud den 30. juni har hollænderen derfor været på klubjagt, men han kommer nok ikke til at finde en ny arbejdsgiver lige foreløbigt
En MRI-scanning viste nemlig, at 30-årige Vlaar har revet menisken i venstre knæ over, som det også var tilfældet i januar. Han har efterfølgende skrevet følgende i et blogindlæg:
– I stedet for to dage med krykker, skal jeg bruge krykker i 4 uger. I stedet for fire ugers genopbygning, skal jeg sidde ude i tre-fire måneder.
– Det var et afgørende moment, og jeg havde svært ved at holde fatningen, da jeg fik nyhederne. Selv nu hvor jeg tænker over det, er det meget svært at sluge.
Vlaar er dog overbevist om, at han senere vil vende tilbage til sit topniveau, så han igen kan optræde for det hollandske landshold.
– Hvor vil dette i sidste ende bringe mig hen? Til det niveau, der passer mig, og jeg vil altid gå efter det højeste niveau. Jeg er sikker på, at jeg nok skal komme tilbage.
– Jeg vil forberede mig selv på at spille fem år mere på højeste niveau og for det hollandske landshold.
Stopperen er blevet rygtet til Lazio og Southampton, men finder, som sagt, nok ikke en ny klub før vinterpausen.