Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BBC: United nægter at slippe De Gea

17.07.2015 Kl. 18:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har trods et utal af rygter stadig den spanske stjernekeeper David De Gea på kontrakt, og trods spekulationer om det modsatte ser han nu ifølge både BBC og Sky Sports ud til at fortsætte hos De Røde Djævle efter sommerpausen.

Således har United hårdnakket nægtet at sælge deres guldfugl til den spanske kongeklub, der har De Gea øverst på klubbens ønskeseddel denne sommer. Manchester United skulle ikke være tilfredse med spaniernes ageren på transfermarkedet, og er nu klar til at lade De Gea spille sin kontrakt ud, og lade ham gå gratis næste sommer, hvor kontrakten udløber. 

Kun en kringlet byttehandel med Real Madrid-profilen Sergio Ramos kan få Ed Woodward og Louis van Gaal til at gå med til at lade landsholdskeeperen tage tilbage til sin fødeby, men nytilkomne Real Madrid-manager Rafa Benitez bekræftede forleden, at forsvarsprofilen ikke skal nogen steder.

Dette har fået forhandlingerne klubberne imellem til at gå i stå, og både Ramos og De Gea ser indtil videre ud til at må indstille sig på at fortsætte i sin nuværende klub i endnu en sæson.

 

 

Annonce