Fenerbahce tæt på Van Persie - så meget koster han
Repræsentanter fra den tyrkiske storklub Fenerbahce skulle have brugt dagen i dag på at forhandle med Manchester United angående et køb af Van Persie.
Nu skulle de to klubber være nået til enighed, ligesom at tyrkerne skulle have tilbudt en acceptabelt kontrakt til 31-årige Van Persie, som kom til Manchester United fra Arsenal i 2012 for 24 millioner pund.
Sky-journalisten Gianluca Di Marzio meddeler således, at der kun mangler små detaljer, før Van Persie kan kalde sig Fenerbahce-spiller.
Ifølge Di Marzio, skulle prisen for Van Persie ligge på 6.5 millioner pund, og kontraktens længde skulle være på tre år.
Van Persie bliver – hvis handlen går igennem – Fenerbahces andet køb i Manchester United, idet de allerede har sikret sig Luis Nani, der i sidste sæson var udlejet til Sporting Lissabon.