Sky: Manchester City nået til enighed med Liverpool
Transfersagaen omkring Raheem Sterling har varet i flere måneder, men den nærmer sig nu sin ende.
Den unge englænder var en del af truppen, der skulle rejse til klubbens pre-season tour i Asien, men tidligere i dag kom det frem i medierne, at han er blevet ekskluderet. De landede i dag, og billederne viste, at han ikke er med.
Det skyldes, at han nærmer sig et skifte til Manchester City. Ifølge Sky Sports er Manchester City og Liverpool nemlig nået til enighed om en pris på Raheem Sterling. Sky Sports erfarer, at prisen lyder på £49 millioner.
Nu skal han forhandle de personlige vilkår på plads med Manchester City, og det forventes at et skifte bliver en kendsgerning i løbet af den kommende uges tid.
I sine 129 optrædener for Liverpool står Raheem Sterling noteret for 23 mål og 25 assists.