Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-profil nægtet adgang til træningslejr

14.07.2015 Kl. 11:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Cheik Tiote træner hjemme i Newcastle alene, det skriver avisen The Telegraph nu.

Tiote rejste ikke med resten af klubbens seniortrup til USA på træningslejr og nu bekræfter manager Steve McClaren, at problemer med ivorianerens visum er grunden til dette. 

– Han havde nogle komplikationer med sit visum. Vi forsøgte at overvinde problemerne, men det kunne ikke lade sig gøre. Han træner derhjemme for sig selv nu, siger McClaren til lokalmediet Newcastle Chronicle.

Hvis man har en kriminel fortid, så kan det, selv som professionel fodboldspiller, være svært at få tilladelse til indrejse i USA.

Cheik Tiote er tidligere blevet taget med et falsk kørekort, en forseelse, der kostede ham 180 timers samfundstjeneste og en bøde tilbage i efteråret 2013.

Også Newcastle-spillere som Nile Ranger og Joey Barton er tidligere blevet nægtet adgang til klubbens USA-ture. Senest var det et problem for Yohan Cabaye, da han i sommeren 2011 havde glemt at betale en tandlægeregning.

Newcastles nye signing, Georginio Wijnaldum, skulle der til gengæld ikke være problemer for og det er planen, at han slutter sig til truppen i de kommende dage.

Annonce