Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Cech-handel var en svær beslutning

11.07.2015 Kl. 08:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter at Petr Cech var blevet henvist til bænken i Chelsea, ville den erfarne keeper gerne videre i karrieren, og den næste destination måtte meget gerne være i London.

Derfor var Arsenal et oplagt valg, og de sikrede sig Cech for £10 millioner. Wenger siger dog, at beslutningen om at hente Cech ikke var let, da han i forvejen da to dygtige keepere.

– Det var en rigtig svær beslutning. Jeg har to gode keepere (Szczesny og Ospina, red.). Jeg tror, at Cech kan være med til at gøre dem bedre, udtaler den franske manager til Arsenal Player.

– Han har meget erfaring og det faktum, at han har vundet mange store trofæer kan styrke troen på holdet. Det kan hjælpe holdet til at udvikle sig, og jeg forventer, at han deler sin erfaring ud.

– Man ønsker altid at få erfaringsniveauet øget, og jeg tror, at han kan hjælpe meget på den front. Jeg tror, at han stadig er meget sulten. Da jeg så ham i Chelsea sidste år, var han altid overbevisende, og jeg er glad for, at han kunne vedligeholde det. Hans spilforståelse og erfaring kan hjælpe os.

Cech vandt fire Premier League-trofæer, fire FA Cups, tre Capital One Cup-titler, en Champions League-titel og et Europa League-trofæ i sin tid som Chelsea-spiller. 

Annonce