Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arda Turan om Barca-skifte: Det passer ikke

Af Kalle Thue Gregersen
02.07.2015 Kl. 17:57
Arda Turan har været ude på de sociale medier og afvise, at han er på vej til FC Barcelona.

Det står klart, at Arda Turan søger væk fra Atletico Madrid, da han før har udtrykt et ønske om at søge nye græsgange. Derudover har tyrkerens agent også sagt, at Turan forlader den spanske hovedstad.

– Arda har vundet alt med Atletico Madrid på fire år. Vi kigger efter bedre muligheder for ham, og han forlader helt sikkert Atletico Madrid, sagde Arda Turans agent, Ahmed Bulut, fornylig.

I går var der forlydender om, at den tyrkiske offensivspiller var tæt på et skifte til Champions League-vinderne fra FC Barcelona, men den historie kender hovedpersonen ikke noget til, da han har travlt med noget andet.

– Der er har været en masse snak omkring mig, men det, der bliver skrevet, er ikke sandt. Jeg er på ferie, og jeg slapper af, skrev Arda Turan på sin Twitter-profil.

Derfor har Manchester United og Chelsea, som også har været rygtet sammen med den 28-årige Atletico-profil, fået nye forhåbninger i kampen om den eftertragtede spillers underskrift. 

Annonce