City forbereder 260 millioner-bud på tysk kantspiller
Karim Bellarabi spillede i sine ungdomsår for FC Huchting, Werder Bremen, FC Oberneuland og Eintracht Braunschweig, hvor han fik sin seniordebut i sæsonen 2008/2009.
Bellarabi forlod Eintracht Braunschweig i 2011, hvor Bayer Leverkusen blev hans nye arbejdsgiver. Desværre missede han det meste af sæsonen i sin nye klub, da skaderne hobede sig op. Karim Bellarabi blev herefter udlejet tilbage til Eintracht Braunschweig for en sæson, og returnerede til Bayer Leverkusen i 2014/2015-sæsonen.
I sæsonens første kamp scorede Bellarabi til 0-1 ude mod Borussia Dortmund, og dette er en kamp han nok aldrig vil glemme. Udover at Leverkusen overraskende vandt 0-2 ude mod Dortmund, så blev Bellarabis scoring noteret som det hurtigst scorede mål i Bundesliga efter kun ni sekunder.
Karim Bellarabi har ligeledes spillet på diverse tyske ungdomslandshod, og den 11. oktober 2014 fik han sin debut i EM-kvalifikationskampen ude mod Polen, hvor det blev til et overraskende nederlag på 2-0. Den 13. juni 2015 scorede Karim Bellarabi sit første landskampsmål i 7-0 sejren over Gibraltar.
I dag melder Daily Telegraph, at han nu er i søgelyset hos Manchester City, der forbereder angiveligt et bud på £25 millioner – det svarer til godt og vel 260 millioner kroner.