Leicester tæt på Bundesliga-angriber
Leicester Citys angriberjagt er ved at kulminere, da klubben, ifølge det lokale medie Leicester Mercury, er tæt på at hente japaneren Shinjo Okazaki i Mainz 05.
De blåblusede fra Leicester har angiveligt jagtet den 29-årige boksspiller i de seneste to transfervinduer, men uden succes. Nu skulle man dog være tæt på en aftale, og ifølge bulletinerne skulle han være i England for at forhandle de personlige vilkår på plads.
Leicester skal angiveligt betale cirka 73 millioner kroner for japaneren, der ud over Mainz også har spillet for Stuttgart. Okazaki er tilmed en af de bærende kræfter på det japanske landshold, som han fik debut for tilbage i 2008. Her har han indtil nu bidraget med 93 kampe og 43 mål.
Skulle handlen gå igennem, så bliver han Leicesters tredje signing, da man tidligere har hentet Christian Fuchs og Robert Huth.