Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Nye signings kan give os titlen

26.06.2015 Kl. 06:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har allerede hentet en spiller i dette transfervindue – man har nemlig tilknyttet Memphis Depay, der anses for at være et af Europas største offensive talenter. Men det skal ikke stopppe der, hvis man skal følge anfører Wayne Rooneys råd.

Spillere som Sergio Ramos og Bastian Schweinsteiger er også blevet rygtet til Old Trafford, men intet er på plads. Det er dog ikke alene transfers, der kan gøre forskellen for United – en bedre og mere koncentreret sæsonstart er ogås nødvendig, siger Rooney.

– Vi fik kun 13 point i de første 10-11 kampe, mener jeg. Hvis man holder det oppe med, hvor vi endte, så viser det, at vi havde været med i den ypperste top med en bedre sæsonstart. Vi dominerede mange af de tidlige kampe, men fik ikke hevet de tre point i land. Det kunne have været en helt anden historie med en bedre begyndelse, har Rooney fortalt i et stort interview med Uniteds officielle hjemmeside, og han fortsatte.

– Det vigtigste er, at truppen, både mig selv, de andre spillere og manageren, tror på vi kan udfordre de andre tophold og være med i titelræset. Med et par nye signings kan vi sagtens være med helt fremme. Vi skal vinde så mange turneringer som muligt.

– Den dårlige sæsonstart kan selvfølgelig også tilskrives, at vi havde fået en ny manager, nye førsteholdstrænere og en masse nye spillere. Folk skulle spilles sammen. Heldigvis fik vi spillet os i Champions League, og det er det vigtigste. Det havde været en katastrofe, hvis ikke vi havde nået den fineste klubturnering.

Annonce