Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Terry: Sterling vil spille for de bedste

22.06.2015 Kl. 14:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Raheem Sterling nægter stadig at underskrive en ny kontrakt med Liverpool. Rygterne om den unge offensivspiller har derfor været mange, og Manchester City skulle angiveligt have fået afvist to bud på den engelske landsholdsspiller. 

Flere af Raheem Sterlings holdkammerater i Liverpool har tidligere været ude og forsvare deres holdkammerat, men nu får Sterling opbakning fra en anden kant. Chelsea-kaptajnen John Terry er således ude at forsvare stortalentet:

– Raheem Sterling har været udsat for en del kritik i år, hvilket ikke er helt fair. Han er stadig en ung spiller, som blot ønsker at spille for en topklub. 

– Han har ambitioner om at spille Champions League, hvilket mange unge spillere har. 

John Terry roser i samme moment den unge englænder, der har udviklet sig meget gennem de seneste par sæsoner. En udvikling som langt fra er slut ifølge Chelsea-spilleren:

– Jeg vidste ikke, hvor god Raheem Sterling var, før jeg havde spillet mod ham nogle gange. Jeg er dog meget imponeret over ham, og han kan godt blive en stor profil i Premier League om nogle år, slutter John Terry. 

Annonce