Swansea-kaptajn jagtet af Premier League-rivaler
Ifølge mediet, der blandt andet bakkes op af avisen Daily Mirror, så vil Crystal Palace og manager Alan Pardew særdeles gerne have Ashley Williams fra Wales til London denne sommer.
Den centrale forsvarsspiller Williams var et mål for Arsenal sidste sommer, men The Gunners ville ikke betale de 120 millioner kroner, som Swansea krævede for deres kaptajn på det tidspunkt.
Siden da, har Williams fortsat imponeret med sit spil – Ikke kun for Swansea City, men i særdeleshed også for det walisiske landshold, hvor han er en fast bestandel.
Swansea menes selvfølgelig ikke at ville lade 30-årige Williams gå billigt og et prisskilt på i omegnen af 100 millioner kroner betyder, at Palace skal til forhandslingsbordet med intentionen om at spendere, hvis det skal ske.
Williams' statistikker er imponerende og hvis Palace får formidlet deres ønske til en realitet, så får de en bundsolid mand i truppen på Selhurst Park.
Williams spillede i sidste sæson 37 af 38 Premier League for Swansea. Over de seneste syv sæsoner har han kun misset i alt syv ligakampe for klubben.