Goal: Er Depay Uniteds nye sportsdirektør?
Først var det Paul Pogba, og nu Romelu Lukaku. Måske hænger den nytilkomende United-mand blot ud med meget belejlige venner, eller også virker det til, at Memphis Depay driver gæk med den engelske presse, og det har Goal.com kigget nærmere på.
– Memphis Depay er måske Uniteds første sommersigning, men er han også blevet klubbens transferforhandler? I tirsdags var det Paul Pogba, som United er interesseret i, selv om den transfer virker usandsynlig, der var linet op på Depays Instagram-profil.

– Og nu, kun 24 timer efter Lukaku er blevet rygtet til United af aviserne, sender Depay et ferie-snapshot ud med ingen ringere end den store, stærke belgier. Interessant timing, har Goal.com skrevet, og de fortsætter.
– Så er det måske den hurtige hollænder, og ikke Ed Woodwards, der tager sig af klubbens transferforhandlinger? Pogba og Lukaku har trods alt samme agent…
– Hvem er mon den næste? Måske dukker Gareth Bale op på Depays Instagram-feed indenfor de næste par dage, eller måske den argentinske forsvarsspiller Nicolas Otamendi? Eller måske en anden Mino Raiola-klient – Zlatan Ibrahimovic?