Aguero-scoring nedlagde Uruguay
Sergio Aguero viste god kemi med City-holdkammeraten Pablo Zabaleta, der lagde indlægget som Aguero headede ind ved forreste stolpe.
Argentina formåede ikke at slå Paraguay i deres åbningskamp ved de sydamerikanske mesterskaber og derfor var det vitalt, at man kunne få et godt resultat imod stærke Uruguay.
Agueros mål efter 56 minutters spil blev kampens eneste, men Argentina var bestemt ikke uheldige. Diego Rolan skulle have udlignet for Uruguay, men hamrede den over lige foran Romeros mål.
Også til allersidst havde man chancerne til atudligne den argentinske føring fra uruguayansk side, men Diego Godin og Able Hernandez var begge uheldige og uskarpe, da det gjaldt.
Det var Agueros anden scoring ved mesterskaberne og Argentina er nu noteret for fire point efter to kampe.