Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City forbereder sidste bud på Sterling

20.06.2015 Kl. 08:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Transferrygterne om Liverpools Raheem Sterling vil ingen ende tage. Den engelske landsholdsspiller har været blandt profilerne hos The Reds i denne sæson, og klubben vil derfor gerne forlænge hans nuværende kontrakt.

De flotte præstationer for merseyside-klubben har dog tiltrukket interesse fra andre klubber, hvorfor Sterling indtil nu har nægtet at underskrive en ny kontrakt med The Reds. Det har betydet, at interessen for Sterling ikke er blevet mindre de seneste par uger. 

Manchester City er blandt de interesserede klubber, og The Citizens har allerede fået afvist to bud på den hurtige kantspiller. Nu planlægger Manuel Pellegrini angiveligt et sidste bud, som skal overbevise Liverpool om et salg. 

Ifølge Goal.com forbereder Manchester City således et bud på £45m for Raheem Sterling. Et beløb som Liverpool-manager Brendan Rodgers ikke skulle være afvisende overfor. 

Brendan Rodgers har allerede sikret sig James Milner, Danny Ings til de offensive pladser, og et salg af den utilfredse Sterling kan åbne op for et eventuelt køb af Southamptons Nathaniel Clyne og Aston Villas Christian Benteke. 

Raheem Sterling har endnu to år tilbage af sin nuværende kontrakt med merseyside-klubben. 

Annonce