Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United og Chelsea i kamp om belgisk ankermand

16.06.2015 Kl. 18:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Zenit-midtbanen Witsel spillede senest i Belgiens 1-0 nederlag til Wales og har over længere tid været en nøglespiller på et ellers stærkt besat belgisk landshold.

Chelsea ønsker en midtbanespiller, der kan gøre midteraksen på Stamford Bridge komplet. Det skal ske, eftersom John Obi Mikel ikke længere vil være i klubben og fordi man ønsker hård konkurrence på alle pladser for at gentage succesen i Premier League og bygge på i europæisk sammenhæng. 

Nemanja Matic var blandt de bedste spillere i Premier League i den overståede sæson og José Mourinho skulle se Witsel som en fremragende makker til serberen. I sæsonen der gik vekslede man imellem flere muligheder, blandt andet braslianske Ramires – en herre, Mourinho ikke er overbivest om kvaliteten hos.

Hos Manchester United kan behovet betegnes som en kende mere akut og derfor spekuleres der i, at De Røde Djævle er villige til at betale den russiske klub mest for 26-årige Witsel.

Louis Van Gaal har aldrig lagt skjul på beundringen for Witsel, som han har fulgt siden spillerens unge dage hjemme i belgiske Standard Liege. Michael Carrick er ikke stabil nok og på trods af englænderens vigtige rolle i klubben, så er der brug for mere styrke og kontinuitet på den centrale del af banen på United-holdet.

Witsel blev i den forgangne sæson noteret for 28 kampe og fire mål i den russiske Premier League.

Læs også: Tirsdagens transferrygter

Annonce