Ekspert: Dårlig økonomi kan sende Atletico-profil til Chelsea
Antoine Griezmann har haft en fantastisk sæson for Atletico Madrid, for hvem han er topscorer. Den unge franskmands præstationer er også blevet bemærket i de europæiske storklubber, og de engelske mestre fra Chelsea har længe været sat i forbindelse med franske landsholdsspiller.
En handel kan dog blive svær, da Atletico Madrid ikke ønsker at slippe sin franske stjerne. Den økonomiske situation i Madrid-klubben kan dog tvinge et skifte igennem, mener Graham Hunter, der er ekspert i spansk fodbold:
– Antoine Griezmann er en ung og teknisk stærk spiller, som også kan score mål. Atletico Madrid ønsker derfor ikke at slippe ham, men hvis buddet er højt nok så kan klubben være nødsaget til at acceptere det.
– Chelsea er blandt de få klubber, som har pengene til at købe ham fri, og Atletico Madrid sættes allerede i forbindelse med nye spillere, så måske er det ikke utænkeligt.
Skulle den franske landsholdsspiller ende i Chelsea, så vil han samtidig passe perferkt ind i Premier League, ligesom Jose Mourinhos spillestil passer godt til ham:
– Antoine Griezmann er en ung spiller, som har udviklet sig enormt under Diego Simione. Skulle han komme til Premier League, så tror jeg, at han bliver en succes, slutter Graham Hunter.