Officielt: Everton handler i FC Barcelona
Everton bekræfter, at man har skrevet en tre-årig kontrakt med Gerard Deulofeu. en kontrakt, hvor der også er mulighed for et fjerde år indbygget.
Deulofeu er Barcelona-dreng og var længe udset en stor rolle i klubbens fremtidige successer, men mangel på spilletid gør, at han nu søger andre græsgange.
Efter et mindre succesfuldt lejeophold i det sydspanske hos Sevilla i sidste sæson, så vender 21-årige Deulofeu nu tilbage til Everton, som han også tidligere har været lejet ud til. Her blev det til 25 Premier League-kampe og tre scoringer og det skal blive spændende at følge, om han kan følge op på successen i de kommende sæsoner.
Everton giver 45 millioner kroner for spilleren, og Barcelona har ligeledes sikret sig en tilbagekøbsklausul, hvor man kan hente spilleren tilbage ved udgangen af de to kommende sæsoner for et beløb, der allerede er aftalt.