Lowton: Spillede ikke nok i Villa
Aston Villa bekræftede for et par dage siden, at man havde solgt Matt Lowton til nedrykkerne fra Burnley City. Nu forklarer 26-årige Lowton, at den sidste tid i Villa var frustrerende og han håber selvfølgelig på mere spilletid i The Championship.
– Jeg ville gerne væk, så jeg kan spille fodbold hver weekend, siger Lowton til Sky Sports og fortsætter:
– Det har været en frustrerende tid på det seneste, men manageren (Sean Dyche) her har lovet mig, at jeg kan se frem til en masse kampe og det ser jeg frem til. Jeg har arbejdet hårdt på at nå hertil i min karriere og jeg vil ikke se til fra bænken hver lørdag – til sidst spillede jeg ikke nok fodbold i Aston Villa og derfor var det på høje tid at komme videre, fortæller Lowton.
Aston Villa hentede i sidste uge stærkt Micah Richards på en fri transfer, og derfor var der udsigt til endnu mindre spilletid for Lowton, som også kun fik 12 Premier League-kampe i sidste sæson.
Villa hentede oprindeligt Lowton for 38 millioner kroner hos Sheffield United i sommeren 2012.