Solgt Liverpool-spiller: Vanskelig tid
Iago Aspas skiftede i sommeren 2013 Celta Vigo ud med Liverpool, hvor Anfield-klubben mellem 70-90 millioner kroner. Spanieren blev dog langt fra en succes i England, hvor han gennem sine to år på kontrakt i Liverpool blot fik seks kampe fra start og kun scorede et enkelt mål i en FA Cup-kamp mod Oldham.
I sidste uge blev det officielt, at Aspas vender tilbage til Barndomsklubben Celta Vigo, efter at have tilbragt et år på lån i Sevilla. Her var det faktisk Sevilla, der i første omgang købte Aspas fri i Liverpool, hvorefter de solgte ham videre til Celta Vigo.
Den 27-årige offensivspiller fortæller, at de to sidste år har været meget vanskelige.
– Jeg har været gennem vanskelige tider i de sidste to år. Jeg trænger til at få selvtilliden tilbage, fordi jeg har været gennem nogle hårde perioder, fortæller Aspas.
Ydermere fortæller han, at han ikke har tænkt på penge ved sit skifte, da han elsker at spille fodbold.
– Det ville have været lettere at fortsætte med at spille i klubben (Liverpool, red.), hvor jeg havde kontrakt, tjene penge og sidde derhjemme, men jeg elsker at spille fodbold, og det er derfor – selvom jeg havde andre alternativer – at det var bedst at komme hjem igen, slutter Aspas.