Rooney: Barkley må lytte og lære
Manchester Uniteds anfører, Wayne Rooney, har opfordret Ross Barkley til blot at lytte og lære, når de er sammen med det engelske landshold i denne uge.
Wayne Rooney kom til Manchester United fra Everton, og derfor ved han selv, hvordan det er at være ung stjernespiller i Premier League og Merseyside-klubben. Derfor er englænderens bedste råd til Ross Barkley blot at lytte og lære, når de mere erfarne spillere er på banen:
– Ross (Barkley, red.) er en fantastisk spiller. Han er en stærk fyr, han er hurtig og bruger begge fødder flittigt, siger Wayne Rooney og fortsætter:
– Han har tydeligt meget at lære i sit spil endnu, men han har helt klart en lys fremtid forude. Nogle af de ting, han laver til træning, er fantastiske. Det er nu op til ham også at lave de ting i kampene.
Alt i alt mener Rooney, at Ross Barkleys fremtid ser mere end lys ud:
– Hvad jeg har set for Everton, til træning og for England, så har han en fantastiske fremtid, han er en lovende spiller, vurderer Rooney.