Schweinsteiger: Vil spille 3-4 år mere
Linket mellem den tyske verdensmester Bastian Schweinsteiger og Manchester United er opstået igen og igen gennem den seneste tid, og selvom Schweini ikke vil forholde sig direkte til rygtet eller sin nuværende Bayern München-kontrakt, der udløber om et år, så afviser han heller ingenting.
Til spørgsmålet på om han føler pres med kun et års kontrakt tilbage og Uniteds interesse oveni, der svarer han:
– Jeg føler intet pres. Jeg ved, hvad Bayern betyder for mig, og jeg ved, hvad jeg betyder for Bayern.
– Vi kender hinanden ind og ud, og jeg ønsker ihvertfald 3-4 år mere på højeste niveau, har han altså ganske bekvemt fortalt ifølge Tribalfootball.
Altså intet stress fra Schweini selv omkring egen fremtid, men det bliver spændende at se om vi får det 30-årige kraftværk at se i Premier League.